Business

Det kan være noget af en opgave at finde rundt i de forskellige muligheder for bilforsikring.

Virksomhed

Heyforsikring

Webside

https://heyforsikring.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 23. november

Guide: Vælg den rette bilforsikring

Hvad er lovpligtigt? Hvad betyder ”kaskoforsikring”, og hvordan er reglerne, hvis du låner din bil ud? Få svar på alt dette og mere til lige her.

Den lovpligtige ansvarsforsikring

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin bil. Denne form for forsikring dækker skader på andre mennesker og andres ejendom og biler. Den dækker imidlertid ikke skader på dig selv og på din egen bil. Det vil sige, at med denne minimumsforsikring bliver skaderne på andre biler og eksempelvis dine medpassagerer dækket ved et uheld, men dine eventuelle egne skader og skaderne på din bil kan du ikke få noget for. Denne mulighed er derfor lidt risikabel, men har du en ældre og slidt bil i garagen, kan det af og til alligevel være tilstrækkeligt. Er din bil i forvejen ved at have talt sine dage, kan en kaskoforsikring nemlig godt være dyrere end en eventuel reparation af din bil.

Ansvarsforsikringen knytter sig udelukkende til bilen, og det betyder, at den dækker, uanset hvem der kører bilen. Så længe føreren har et gyldigt kørekort og ikke er påvirket, gør det altså ikke nogen forskel rent forsikringsmæssigt, om det er dig eller en anden, der kører bilen.

Den frivillige kaskoforsikring

En kaskoforsikring er en frivillig forsikring, som dækker langt mere, end den lovpligtige ansvarsforsikring gør. Den dækker nemlig skader på dig selv og din egen bil også. Denne mulighed er altså værd at overveje, hvis du har en god, ny bil stående. Skal der repareres på en spritny sag, kan det nemlig hurtigt komme til at koste mere, end selve forsikringen vil koste dig, og derfor kan det være en god investering. I langt de fleste tilfælde gælder kaskoforsikringen også, hvis du låner din bil ud, men selvrisikoen vil ofte stige, hvis der skulle ske et uheld.

Derfor er det værd at sætte sig ind i sit forsikringsselskabs konkrete regler og betingelser, før man lader familie og venner låne sin bil. Lånes bilen regelmæssigt ud, kan man overveje at skrive andre på som sekundære førere, så alle, der jævnligt bruger bilen, er dækket på lige vilkår.

De mange forskellige tilkøb

Du kan stort set få det, som du vil have det, når det kommer til bilforsikringer. Således kan du selv tilvælge diverse forsikringer, så det kommer til at passe perfekt til dine behov og krav. Eksempelvis dækker en normal kaskoforsikring sjældent stenslag.

Har du problemer med netop dette, kan du derfor tilkøbe en ”glasskadedækning”, som dækker selvrisikoen, hvis du får skader i ruder, spejle og lygter. Desuden kan du tilkøbe ting som ”værdiforringelse”, hvilket dækker et eventuelt tab i salgsværdi, hvis du får en større skade på din bil. Der er altså mange forskellige muligheder alt efter, hvilken tilstand din bil er i, og hvor meget du vil investere i din forsikring. Alt dette kan du læse meget mere om på www.heyforsikring.dk.