Mathilde Caffey fik næsten publikum til at glemme blæsten

Både fredag og lørdag aften var der musik på havnen ved Muslingebyens Havnecafe i Løgstør.

Vejret viser sig ikke fra sin pæneste side lige i øjeblikket, hvor det blæser meget, og det generer området ved den nye passage rigtigt meget, da det ikke er muligt at lukke vinden ude.

Men solen skinnede, og ferien er i gang, så der var alligevel mange mennesker samlet til spisning, mens Per Andersen underholdt på scenen.

Klokken 19 kunne man se, at ungdommen pludselig også var der, og så gik X-Factor-finalist Mathilde Caffey fra Aalestrup på scenen og sang nogle af sine sange.

Det var tydeligvis populært, og Mathilde Caffey udmærkede sig i øvrigt både med sin sang og sin afslappede sceneoptræden.

Herligt når der sker noget ud over det sædvanlige på havnen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...