30 gæve gutter med til at lægge nye fliser på Løgstør Skole

LØGSTØR: Lørdag var der arbejdsdag på Løgstør Skole, hvor man påbegyndte lægningen af cirka 870 kvadratmeter fliser mellem skolebygningerne i skolegården. ​

​Omkring 30 gæve gutter var mødt frem for give et nap med.

Og der blev gået frisk til opgaverne, som blandt andet også omfattede bortskaffelse af den gamle belægning.

Med en imponerende og ihærdig indsats lykkedes det i dagens løb at få lagt omkring 600 kvm fliser, inden dagens arbejde sluttede I silende regnvejr.

Groes Bageri og Pavillon Christiansminde sponsorerede forplejning til de hårdt arbejdende fliselæggere, mens murerfirmaet Henriksen & Madsen velvilligt stillede materiel til rådighed.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...