45 trodsede regnen ved årets sidste turnering i Gatten

GATTEN: 45 friske spillere trodsede vejrgudernes vedvarende regn, da Himmerland Golf Klub havde sæsonafslutning med turneringen Rosendahl/Kop&Kande Closed Season søndag 3. november.

Der var kaffe at starte på, og ved halfway house ved 7. og 12. tee blev der budt på varme æbleskiver samt et udvalg af varme drikke til de stablefordspillende deltagere.

Himmerlands Garia Course, som denne turnering blev spillet på, er under renovering og hullerne 1 og 8 var taget ud af spil, så efter blot 16 huller kunne sponsor, Jørgen ’Kræmmeren’ Højrup Jensen fra Kop&Kande i Farsø og Aars, fordele de flotte præmier efter nedenstående resultater:

A-rækken: 1. Jørgen Højrup Jensen 35 point (sponsor gav præmien videre til Henrik Christensen), 2. Bo Hedegaard 32 point og 3. Christian Skovbjerg Balsby 31 point.

B-rækken: 1. René Fisker 34 point, 2. Jørgen Brunsborg 32 point (HCP 13,6) og 3. Bjarne Lindberg Rasmussen 32 point (HCP 16,6).

C-rækken: 1. Nichlas Faigh Jepsen Lundh 37 point, 2. Henrik Henriksø 34 point og 3. Jens Christian Haase 33 point (HCP 25,5).

Med hul 8 taget ud af spil, var der således kun 5 par 3 huller på hvilke, der blev dystet om at komme nærmest i drivet. Her blev resultaterne disse:

Hul 6: Morten Degn 3,90 m, hul 11: Christian Skovbjerg Balsby 5,50 m, hul 13: Lars Hansen 0,58 m, hul 15: Ingen – præmien blev givet videre til turneringslederen og hul 17: Bjarne Lindberg Rasmussen 0,28 m.

Denne sidste turnering var også sidste chance for at gøre sig gældende i årets gennemgående konkurrence ’Overall Nærmest Pinden 2019’. De 20 cm, som Mathias Fogh præsterede i årets allerførste klubturnering, blev dog ikke slået.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...