Heller ikke gymnasieeleverne i 3y formåede dog endegyldigt at løse mysteriet om vikingeborgens opståen og funktion

AGGERSBORG: Vikingetiden er over os. Ikke kun i tv-serier og til melodigrandprix. Der udgraves og forskes som aldrig før.

I Ribe pågår "verdens største vikingeudgravning", og i Lejre på Midtsjælland er i man i gang med at rekonstruere en kongehal, der er det største hus, der er fundet i Danmark fra oldtid og vikingetid.

I Lellinge ved Vallø gjorde arkæologer for fire år siden et opsigtsvækkende fund af en femte vikingeborg fra 900-talet, Borgring, ud over de allerede kendte: Trelleborg på Sjælland, Nonnebakken ved Odense og så de lokale Fyrkat og Aggersborg.

Dermed er spørgsmålet om, hvem der byggede ringborgene, og hvad de skulle bruges til, i høj grad blevet aktuelt igen.

3y på Vesthimmerlands Gymnasium og HF tog her i efteråret tog mysteriet op i et AT-forløb (almen studieforberedelse) mellem fagene historie og matematik og forsøgte at løse den snart 90 år gamle gåde om Aggersborgs oprindelse og anvendelse.

En dag drog de endda, sammen med deres lærere i de to fag, Rasmus Jacobsen og Marie Antonsen, nordpå i skolens egen bus for at udforske anlægget. Det skete i et samarbejde med Vesthimmerlands Museumscenter i Aars.

Op til ekskursionen studerede eleverne de gamle teorier vedrørende bygherre og funktion og satte sig ind i borgenes geometriske struktur samt resultaterne af de arkæologiske udgravninger.

På ekskursionsdagen fortsatte studierne på verdens største vikingeborg Aggersborg, hvor geometrien blev efterprøvet i praksis, og hvor arkæolog Simon Kjær fra Vesthimmerlands Museum viste rundt og øste ud af sin viden fra sine udgravninger på stedet.

Ifølge historielæreren Rasmus Jacobsen ænsede eleverne end ikke den silende regn og labbede alt i sig, imens de funderede over Aggersborgs geometriske opbygning. Efter 90 minutter i regnen måtte eleverne gennes ind i bussen, og der blev taget hul på dagens første bradepandekage.

I højt humør blev eleverne derefter fragtet tilbage til museet, hvor Simon Kjær udlagde sin teori om ringborgene.

Efter en time blev kursen sat mod Fyrkat, hvor der skulle måles op til en komparativ geometrisk analyse. Regnen tog til, jo længere sydpå bussen bevægede sig, og vinden gav til tider horisontalt rejsende vanddråber under klassens besøg på Fyrkat. Igen måtte eleverne gennes ind i bussen, og efter en kort tur gjorde bussen holdt ved den lille vikingelandsby, hvor et venligt personale sørgede for, at der blev tændt bål i langhuset, så deltagerne i ekskursionen kunne varme sig, mens dagens sidste bradepandekage fortæredes, og der blev fortalt vikingesagaer.

Forløbet afsluttedes med gruppefremlæggelser, hvor der ikke blev opnået konsensus om hverken bygherre eller funktion. Hovedparten af eleverne hældede til den teori, at det er Harald Blåtand, der er bygherre, og at borgene har været tænkt som Harald Blåtands tvangsborge, opført for at undertvinge et oprørsk folk. Aggersborg har så haft det ekstra formål at holde styr på Norge.

Efter at forløbet i 3y er afsluttet havde Rasmus Jacobsen og andre interesserede forleden lejlighed til at høre et foredrag om ringborgene ved historieprofessor Søren M. Sindbæk fra Aarhus Universitet.

Det blev holdt på Vesthimmerlands Museum, hvor Søren Sindbæk fremlagde en ny teori, der bygger på den udenrigspolitiske situation netop i 970’erne.

Her var den tyske kejser Otto den Anden en trussel mod Harald Blåtand, indtil kejseren døde i 983. Truslen fra syd gjorde også Harald Blåtands rige sårbart mod angreb fra vikingehære i Norge og Sverige, som kunne udnytte den svaghed, kongen stod i, og derfor blev ringborgene, ifølge Sindbæk, opført i hele riget. De var et kystforsvar - ikke vikingeborge, men i praksis 'anti-vikingeborge'.

Søren M. Sindbæks teori er, at ringborgene blevet brugt som tilflugtssteder: Krigen mod syd gjorde det i en årrække nødvendigt for Harald Blåtand at samle mange krigere ved sit riges sydgrænse. Det måtte han gøre ved at indkalde forstærkninger fra alle de stormænd, der støttede ham. Og konsekvensen var klar: Andre landsdele blev imens efterladt uden de krigere, der normalt stod klar til at forsvare deres hjemegne. Borgene tilbød på den måde et forsvar til erstatning for de krigere, som kongen indkaldte til kamp andetsteds i riget. De skulle gøre det muligt for den tilbageværende befolkning at modstå vikingeangreb og derved sikre kongen en mobil hær.

Den sidste teori om ringborgene er sikkert ikke fremsat endnu, her hvor bl.a. de to lokale borge, Fyrkat og Aggersborg, kandiderer til at komme på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...