Næsten 200 store lastbiler indtager pladsen i løbet af fredagen dyrskuepladsen i Løgstør, og showet fortsætter weekenden over. Skal du/I med?

LØGSTØR: Det husstandsomdelte program for byfestugen i Løgstør er i disse dage på vej rundt i de lokale postkasser.

Hæftet med programmet bliver delt ud til samtlige husstande i Løgstør og omegn i denne uge, og med de sommeragtige temperaturer, der nu endelig ser ud til at nå Danmark, ser arrangørerne frem til et vellykket arrangement.

Himmerland Truckshow åbner også i år byfestballet i Løgstør.

Næsten 200 store lastbiler indtager pladsen i løbet af fredagen dyrskuepladsen i Løgstør, og showet fortsætter weekenden over.

Der er på forhånd udarbejdet et varieret program for de deltagende chauffører og deres familier, men alle andre, der kan lide at se på store trucks, er også mere end velkomne på Dyrskuepladsen.

Når pinsen er slut, går det løs med byfestens øvrige velkendte punkter.

Tirsdag fløjtes der op til firma- og gadefodbold på stadion.

Onsdag aften er der banko i Lanternen med en samlet præmiesum på over 10.000 kr.

Torsdag fortsætter festlighederne med det årlige kanalløb.

Fredag er der byfestmarked med Smugkro, og lørdag 15. juni kulminerer det hele med dyrskue og revybal.

Alt er - med andre ord - næsten som det plejer at være.

Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden byfedest.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...