Glad trio var bl. a. med til at sætte kulør på udsmykning af ”Gasværket” og indvielsen af ”Dok 55”

Vejret har længe drillet - både med regn, men også med en masse blæst. Men lørdag morgen var der totalt vindstille, og solen skinnede dejligt over Løgstør.

Klokken elleve ankom ”Tre på spil” med Muslingetoget til bymidten, hvor trioen spillede dejlig iørefaldende jazz.

Herefter gik turen videre til passagen, hvor musikerne gav flere numre på scenen.

”Tre på spil” rundede også indvielsen af den nye ”Dok 55” i en gammel industribygning på havnen - og det nye kulturhus ”Gasværket.

Som afslutning på by- og havnerundturen gik jazztrioen ombord på ”Søstjernen” og sejlede for fuld musik gennem kanalen, så sejlere og turister også fik god jazz i ørene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...