Den ny model kommer til salg næste år i MTH Bilers afdelinger i Nykøbing, Thisted, Halvrimmen, Løgstør og Års

NORDJYLLAND: I en pressemeddelelse fra MTH Biler, der har hovedsæde i Nykøbing Mors og afdelinger i Thisted, Brovst (Halvrimmen), Løgstør og Års, præsenterer Toyota for første gang i Vesteuropa sin største SUV-hubridbil, Highlander, der har plads til syv personer. Den enorme SUV, der hidtil har nydt stor popularitet på især det amerikanske marked, vil udelukkende blive introduceret med hybridmotor i Europa og er Toyotas seneste tilføjelse til det efterhånden omfattende SUV-modelprogram, der også består af RAV4, C-HR og Yaris Cross. Toyota Highlander får dansk introduktion i starten af 2021, fremgår det.

Det er gået 23 år, siden, at Toyota introducerede verdens første masseproducerede hybridbil Prius. I dag - over 15 millioner solgte hybridbiler senere og med fjerde generation hybridteknologi i bilerne - markerer Toyota sig som markedets absolutte hybridleder, hedder det i pressemeddelelsen.

Highlander fylder godt i landskabet og måler hele 495 cm i længden. Inde i kabinen er interiøret skabt til at kunne imødekomme kravet om en både praktisk, holdbar og ikke mindst rummelig syv-personers-SUV med høj komfort og en luksusoplevelse for alle passagerer, hedder det videre. Bagagerummet sluger 658 liter og har endvidere også yderligere plads til opbevaring under gulvet.

Hybridmotoren yder 244 hestekræfter, og de foreløbige, men endnu ikke endeligt typegodkendte forbrugstal, ligger på gennemsnitligt 15,2 km pr. liter ved blandet kørsel og med en CO2-udledning på 146 g/km efter den nyeste og mere retvisende WLTP-målemetode.

Nærmere på: www.mthbiler.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...