Forleden - inden coronavirus holdt folk hjemme - kom Spar Nords direktør Lasse Nyby forbi

LØGSTØR: Knap 40 interesserede deltog, da Rotary Løgstør for nylig, inden coronavirus fik tag i landet, bød til foredrag med direktør Lasse Nyby, topchef i Spar Nord, som var kommet for at fortælle både om sig selv og sin rolle i organisationen og Spar Nord nu - og gennem tiderne.

”Fra regional til landsdækkende” var overskriften, og Lasse Nybo startede med at fortælle om sig selv og den karriere, han selv har haft i Spar Nord.

Han fortalte også om bestyrelsesposter i såvel Nykredit og AP Pension og flere andre bestyrelsesposter.

Derefter fortalte han om, hvordan det hele startede i 1824 med Aalborg By og Omegns Sparekasse og Landbosparekassen, der på et tidspunkt fusionerede og blev til Sparekassen Nordjylland.

Nyby fortalte om sparekassens udvikling og strategier gennem både gode og svære tider og om den Spar Nord, de fleste kender i dag, hvor der sidste år var et overskud før skat på 1 milliard.

Foredraget sluttede med spørgsmål fra de fremmødte, og aftenen sluttede med buffet i restauranten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...