Telefonselskabet har aktiveret en ny mobilmast på Haugårdsvej i Løgstør.

LØGSTØR: Telenor har i løbet af november og december opgraderet mobilnetværket i Vesthimmerlands kommune og har dermed gjort sit til at lukke et af de tilbageværende mobilhuller i Danmark.

Telefonselskabet har aktiveret en ny mobilmast på Haugårdsvej i Løgstør.

Derudover er der den sidste måned blevet foretaget to 4G-opgraderinger af to allerede eksisterende master i Farsø, som er placeret på Eldrupsigevej og Hestbækvej.

4G er med til at sikre kunderne en langt hurtigere forbindelse, hvad end de skal streame video eller downloade content på mobiltelefonen.

- Danskernes dataforbrug er steget med en enorm hastighed. Denne udvikling følger vi selvfølgelig hos Telenor, så kvaliteten af vores netværk kan følge med kundernes behov. Derfor er det essentielt, at mobilnetværket konstant finjusteres, og ved at opgradere signalet i masterne sikre vi, at kunderne får en god digital oplevelse, hvad end de bruger mobiltelefonen derhjemme eller på farten, siger netværksstrateg i Telenor, Jesper Mølbak.

Den nye mast på Haugårdsvej i Løgstør er placeret tæt på Aarsvej, og vil således giver bedre mobildækning til bilister som benytter denne strækning og foretager opkald på farten.

Signalet fra masten vil være mærkbart indenfor en radius af omtrent 5-10 kilometer.

Dog kan rækkevidden forringes i bakkelandskab og skovområder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...