Skuespiller Lars Bo Andersen blander historiefortælling med musik, teater og sang

SVINGELBJERG: Tirsdag 2. oktober kan man opleve en teateraften i Svingelbjerg Kirke.

Det sker, når skuespilleren Lars Bo Andersen gæster kirken med sin opsætning, som er en blanding af historiefortælling, musik, teater og sange, hvor publikum skal høre nogle af de bedste historier om Jesu liv, fra dåb til opstandelse.

Med masser af dramatik og passion overleveres de kendte tekster og understreges undervejs af finurlig musik og sang, så både ung som gammel kan forvente at opleve historierne og teksterne, som var det første gang.

Det hele akkompagneres af organist og korleder, Elisabeth Bech, på bl.a. orgel, klaver, tromme, skalmeje og sang. Desuden synger hun indlagte salmer og spiller supplerende roller.

Der er gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...