Økonomisk håndsrækning fra Jutlander Bank Fonden luner hos FDF Salling

Der er et stykke vej endnu til målet, men med et tilskud på 15.000 kroner fra Jutlander Fonden Himmerland er FDF Salling kommet et godt skridt nærmere at få opfyldt en drøm om at anskaffe en lukket bil-trailer.

- En cargo trailer kan hjælpe os i rigtig mange sammenhænge, skriver de lokale FDF’ere i deres ansøgning til fonden:

- Den kan eksempelvis fungere som køkken og til oppakning til lejre, som hjælp ved udendørsaktiviteter og som en stand på Øko-dagen, som vi normalt støtter op om i lokalområdet.

Lige nu har FDF Salling flere ansøgninger liggende ved andre fonde, og desuden er medlemmerne selv aktive med at rejse penge ved salg af julekalendere og juletræer. De har også haft arrangeret et sponsorcykelløb, og de har også stået for at servere ved kirkekaffearrangementer, hvilket de også har tjent en skilling ved.

FDF Salling er en kreds med omkring 75 medlemmer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...