Second Line Jazzband spiller atter på limfjordsøen

LIVØ: Når det fra fredag går løs med Livø Jazz Festivalen 2019, vil det svenske Second Line Jazzband også i år være blandt topnavnene på plakaten.

Second Line Jazzband har flere gange tidligere spilet på Livø, og har denne gang endda valgt at lancere orkestrets 30-års jubilæums-cd i forbindelse med festivalen på Limfjordsøen.

Second Line Jazzband fra Göteborg opstod oprindeligt tilbage i 1989 - på et tidspunkt da de fleste af orkestermedlemmerne stadig var teenagers.

Second Line Jazzband har i mellemtiden etableret sig som et af Europas mest populære traditionelle jazzbands og har gennem årene spillet på de fleste klubber og festivaler i lande som Danmark, Finland, Norge, Tyskland, Schweiz, Holland, England Nordirland, Skotland og selvfølgelig i Sverige.

Mange gæster har i god tid i forvejen booket plads på øen i forbindelse med Livø Jazz Festivalen.

Enten i havnen, i feriecentret eller på teltpladsen, Livø Outdoor, med nybyggede toiletter og badeforhold - og kun kort afstand til musikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...