Himmerland Golf Klub arrangerede hyggelig turnering

GATTEN: Himmerland Golf Klub har en hyggelig 9 hullers par 3 bane, kaldet Bette Course.

Søndag var det denne bane, der var i fokus, da klubben afviklede Bette Course Mesterskaberne – for tredje år i træk – samt ”Det Lidt Mindre Store Bette Course Mesterskab” for juniorer uden grønt kort til den store bane.

Vejrguderne bød på rigtig fint golfvejr hele dagen, og hele 41 deltagere var klar til start.

Formatet var slagspil fra scratch – dvs. uden handicap.

Der blev dystet i forskellige rækker baseret på køn og alder, og kun i veteran damerækken blev det nødvendigt med omspil, før vinderen kunne kåres.

Præmierne fordelte sig i øvrigt som følger:

Juniorpiger: Emma Kjølby 48 slag.

Juniordrenge: Oscar Kjølby 28 slag.

Mid-age Damer: Gitte Frederiksen Kjølby 33 slag.

Mid-age Herrer: Rune Hartmann Damsgaard 27 slag.

Senior Herrer: Bo Hedegaard 29 slag.

Veteran Damer: Michaela Uldall Jensen – efter omspil mod Benedicte Kruse – 31 slag

Veteran Herrer: Thomas Lillie 30 slag.

Overordnet damemester blev således Michaela Uldall Jensen med 31 slag, mens Rune Hartmann Damsgaard blev herremester med 27 slag (banens par!)

Anden etape var mesterskabet for de helt nye juniorspillere i klubben. Her deltog 11 unge spillere i alderen ni til 14 år, og de gik til matchen med liv og sjæl. Entusiastisk bakket op af forældre og bedsteforældre.

Efter fire huller snuppede Thea Knudsen førstepræmien blandt pigerne med 21 slag, mens Ludvig Lynderup Kristensen var bedst blandt drengene med 17 slag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...