Foreningen holdt forleden årsmødet, hvor man så tilbage på alle aktiviteterne i 2019

LØGSTØR: Ældre Sagen i Løgstør holdt forleden årsmøde i ”Byens Hus”, hvor formanden Ingrid Leere aflagte beretning for året.

Ingrid fortalte om en flot medlemsfremgang på knap 200 siden sidste år, og i årets løb har der været mange aktiviteter.

Der har været deltagelse af Ældre Sagen i Løgstør til bl. a Forårsmessen i Løgstør, der er kommet mere focus på demens, og lokalbestyrelsen er nu demensvenlig. Der er stor focus på ensomhed, og så var der de populære suppeaftner og spis sammen aftner i ”Byens Hus”.

Ældre Sagens frivillige hjalp også til, da Plejecenter Bøgely deltog i Royal Run med frivillige. Derud over har der været grillaftener, frivilligaften, julefrokost og pyntning af ”Byens Hus” til jul.

Aase Lund og Tove Nielsen er udtrådt af bestyrelsen og nyvalgt er Bente Jensen og Dorrit Urth. De to som trådte ud, modtog en buket og et par flasker vin, for deres store arbejde i bestyrelsen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...