Alle gymnasiets 1.Gere var samlet i aulaen til foredraget om ”Danmarks befolkning gennem 1000 år

AARS: Det skortede ikke på skeletter, da professor Jesper Lier Boldsen i fredags på Vesthimmerlands Gymnasium og HF holdt foredrag for alle 1.g-elever med overskriften ”Danmarks befolkning gennem 1000 år”.

Forskeren fra Syddansk Universitet havde medbragt nogle kasser med knogler, kranier m.m. fra instituttets store samling til at illustrere, hvad man kan finde ud af ved at undersøge menneskers skeletter - både om sundhed og sygdom i tidligere tider, men også i forhold til ”moderne” mord og andre forbrydelser.

Ud fra koncentrationen i knoglerne af forskellige sporstoffer og isotoper er det muligt at sige noget kvalificeret om personens livshistorie. F.eks. om, hvor personen har været gennem livet, hvad vedkommende har spist, og om der er blevet brugt medicin.

Ud fra de ældste skeletter i samlingen kunne Jesper Lier Boldsen således oplyse, at vi danskere oprindeligt lignede nutidens samer i Nordskandinavien, men at vi så efterfølgende alle er indvandrere, stort set.

Hvad befolkningsudviklingen angår, er der få og korte perioder før år 1600, hvor befolkningen bestod af mere end en halv million mennesker. I midten af 1300-tallet blev hele Europa ramt af Den Sorte Død. Og flere epidemiske udbrud af pesten reducerede befolkningen til i år 1400 at være under det halve af, hvad den var i år 1300. Den befolkningstilvækst, som har gjort, at vi i dag er 5½ million danskere, satte først for alvor ind i midten af 1700-tallet.

I middelalderen boede den dominerende hovedpart af den danske befolkning på landet, rundt omkring i de mange tusinde små landsbyer. Landbrugssamfundet var landets fundament, og bønderne klarede sig i hverdagen med de produkter, de selv fremstillede. Det var ikke så tit, man kom til byen for at handle, men det skete dog nok et par gange om året. De byer, hvor man kom til marked, var slet ikke byer i moderne forstand: De var beboet af nogle få hundrede mennesker, som for det meste ernærede sig ved landbrug suppleret med handel og håndværk. Men byerne var centre for egnens befolkning og ligesom knuder i et handelsnetværk, der gennem 1100 og 1200-tallet havde bredt sig ud over hele Europa. Gennem det netværk fordeltes de varer, som bønderne behøvede. Men det var ikke kun varer, der blev fordelt gennem netværket. Også sygdomme spredte sig gennem det. Bøndernes kontakt med det internationale handelsnetværk var så sjælden, at man ikke fik samlet alle de epidemier, der kom gennem netværket, op. Den enkelte sygdom kom kun tilbage til landsbyen med store, uregelmæssige mellemrum. Når den så kom, var der næsten ingen, der var immune, så den kunne ramme mennesker i alle aldre og ikke kun de små børn, som de fleste af nutidens smitsomme sygdomme gør. Denne befolkningsstruktur med et stort netværk, som hovedparten af befolkningen kun havde en løs kontakt med, og en masse lokalt ret isolerede små landsbyer, betød, at dødsrisikoen blev spredt ud over alle aldersgrupper og ikke koncentreret blandt småbørn og gamle mennesker, som den ellers er i alle verdens lande i dag.

Til sidst i sit foredrag gennemgik Boldsen tre forskellige sager for eleverne: En fra 1100-tallet, der sandsynligvis handlede om en træl, en fra 1600-tallet om en arbejdsulykke og en rigtig rets-antropologisk sag fra sidste århundrede.

Således inspireret af en ekspert inden for området var 1.g-eleverne klar til at fortsætte et naturfagsforløb om bl.a. DNA-spor med deres egne lærere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...