Plejehjemsbeboere i Løgstør blev forkælet - både med velkendt musik og med lækker mad

Beboerne på Plejecenter Bøgely i Løgstør fik en dejlig nytårsgave på årets sidste dag.

”Bøgely” fik nemlig besøg af ”Den skaldede pædagog”, som var kommet for at underholde beboerne.

Det skete på bedste corona-vis, idet Thomas Holst, som er pædagogens borgerlige navn, havde medbragt sin anti-coronavogn. Med den gik han rundt til de forskellige afsnit på plejecentret og underholdt beboerne individuelt.

Hvert afsnit fik besøg i ca. tyve minutter af ”Den skaldede pædagog” - og blev i øvrigt forkælet med masser af lækkerier til både frokost og aften samt en lille én i glasset.

Musikken var fra beboernes yngre dage - a la ”Alle sømænd er glade for piger” - og overalt hvor ”Den skaldede pædagog” kom frem, var det tydeligt, at hans besøg var med til at løfte stemningen på Plejecenter Bøgely.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...