Købmandsgården i Gundersted holdt stort Halloween-arrangement forleden

GUNDERSTED:- Vi kan kun sige, at vi virkelig har haft en fantastisk uhyggelig og sjov eftermiddag med mange besøgende, der både er blevet skræmt fra vid og sans - og har moret og hygget sig.

Sådan lyder det samstemmende fra holdet i Gundersted Købmandsgård, Anders Green, Dorthe Pedersen og Sofie Nielsen, oven på butikkens stort anlagte Halloween-arrangement forleden.

Købmandsbutikkens hal i Gundersted var i dagens anledning forvandlet til et total mørkt spøgelseshus med en labyrint kun oplyst af 13 lysende græskarhoveder.

Ved siden af disse var der opstillet små kasser fyld med klamme og ulækre genstande, som skulle gættes ved at føle sig frem i mørket, og imens man forsøgte at finde vej igennem labyrinten, skulle man være forberedt på befamlende ånder, manden med leen samt pludselig oplyste skrækindjagende og vansirede ansigter, alt imens ånderne skreg og pustede én i nakken.

Lige så uhyggeligt, som der var ude i hallen, lige så meget summede der af liv og hygge i frokoststuen, hvor Købmandsgården bestyrelse havde skænket græskar til alle, der havde lyst til at være med i konkurrencen om at lave det mest uhyggelige, flotte eller klammeste græskarhoved.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...