Julehumøret er allerede i top i ”Bøgen” i Løgstør
Også i skolefritidsordningen ”Bøgen” på Løgstør Skole er julestemningen så småt ved at indfinde sig.
Hele november måned har stået i julegavernes tegn.
Men hvad der gemmer sig bag gavepapiret - det forbliver en velbevaret hemmelighed frem til 24. december.
Fremstilling af julepynt har der også været tid til.
Små ”rullefigurer” har været i høj kurs, og store hjerter og store juletræer er blevet klippet og hængt op forskellige steder i SFO-lokalerne - eller taget med hjem til glæde for mor og far og børn.