Duoen gav en forrygende koncert i lørdags i Borregaard

BORREGAARD: En musikoplevelse ud over det sædvanlige må man sige om den koncert, som Jane & Shane gav de 110 forventningsfulde fremmødte på Fort West i Borregaard, som lørdag aften først havde nydt god mad inden aftens program med Jane & Shane startede.

Parret sprudlede af energi, og det smittede, når de spillede deres meget iørefaldende engelske folkemusik. De skabte liv og var ud over at være utroligt musikalske, morsomme og meget charmerende.

Bifaldet ville ingen ende tage, og der var ekstra, ekstra nummer, inden parret kunne sige godnat. Club West var arrangør til en super aften.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...