Anna Spejlæg - kan tirsdag 18. september opleves på Farsø Bibliotek. Privatfoto

Besøger Farsø Bibliotek på tirsdag

FARSØ: Der er lagt op til både sange og spilopper, når Anna Spejlæg tirsdag 18. september optræder på Farsø Bibliotek.

Med Anna Spejlæg ved man aldrig helt, hvad der bliver spillet, for det bestemmer sangkufferten nemlig selv. 

Sikkert er det dog, at Anna Spejlæg fortæller historier og stiller spørgsmål til publikum undervejs. Der skal leges superhelte og køres i bil til USA. Og hvem ved: Måske bliver publikum også lidt klogere på jorden og solen?

Forestillingen henvender sig til børn og deres forældre.

Efter stykket serverer biblioteket lækker pizza.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...