Marianne Bang, Løgstør Golfklub, overrækker Heino Kristensen de synlige beviser for lørdagens hole in one-slag

LØGSTØR: Med forårets komme er der også for alvor kommet gang i de gode golfslag rundt omkring på egnens golfbaner.

Lørdag var det Heino Kristensens tur til at præstere et af slagsen på golfbanen i Løgstør.

Heino Kristensen kender i forvejen banen godt som medlem af Løgstør Golfklub, og han kan nu også se frem til at få sit navn op at hænge på klubbens hole in one-tavle.

Efter golfrunden fik han overrakt whisky og diplom af Marianne Bang fra Løgstør Golfklub.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...