Jens Chr. Møller bliver ny skoleleder på Guldbæk Friskole

LØGSTØR: Jens Chr. Møller, pr-medarbejder ved de 12 kirker i Løgstør, starter på nyt job som skoleleder på Guldbæk Friskole pr. 1. august 2019.

Jens Chr. har gennem det sidste halve års tid været vikar, og da stillingen blev ledig, slog han til. Jens Chr. Møller har tidligere været skoleleder for friskolen i Vilsted og vender som sådan bare tilbage til faget.

Den 55 årige Jens Chr. Møller vender gerne tilbage til et job, hvor personaleledelse er en af de ting, han har savnet i jobbet i de 12 kirker. I det daglig deler han kontor med kordegn Kristian Haldrup, som ønsker sin kollega god vind og indrømmer, at det nok ikke er den store overraskelse, at det er der, han virkelig brænder for at gøre en forskel.

Som følge af jobskiftet opslår de 12 kirker et stillingsopslag på den ledige stilling, hvor lokalkendskab og kendskab til folkekirken er en absolut fordel. Stillingen ønskes besat til oktober.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...