Friskolens sal var fyldt til bristepunktet

HAUBRO: Så kom foråret til Haubro. Det blev markeret ved en velbesøgt og hyggelig forårskoncert for friskolens elever og deres pårørende, hvor friskolens sal blev fyldt til bristepunktet.

Hele dagen stod i musikkens tegn for både de små og store elever, som skulle pudse de sidste detaljer af inden aftenens optræden. Alle eleverne har hele året arbejdet med forskellige musikgenrer i musiktimerne under ledelse af musiklærerne Bente Hvass og Torben Larsen.

Derfra havde de udvalgt nogle numre, der skulle fremføres for forældrene.

Aftenen sluttedes af med et stort lækkert kagebord, hvor 6. klasses forældre havde forberedt kager til alle fremmødte.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...