NATUR: Folkevirke Vesthimmerland har Mona Østergaard Klit som foredragsholder

FARSØ: Folkevirke Vesthimmerland indleder på mandag det nye år på Hotel Farsø med foredraget ”Natur og livsglæde”, der tager udgangspunkt i den store, smukke natur i Nationalpark Thy.

Mona Østergaard Klit, Thisted, kommer og fortæller om sit eget, personlige møde med naturen i Danmarks største ”vildmark”, Nationalpark Thy, et stort uspoleret naturområde, der ligger langs Jyllands Vestkyst fra Agger Tange til Hanstholm.

Mona Klits fortælling udspringer af hendes egne, personlige oplevelser med at vandre og være i den storslåede natur, hvor hun finder en særlig livsglæde og inspiration.

Med udgangspunkt i fotos fra Nationalparken, knytter Mona Klit i sit foredrag udvalgte tekster, fortællinger og egne refleksioner til sine oplevelser for på denne måde at belyse emnet natur og livsglæde.

Det kan være f. eks. glæden ved morgenlyset, fuglenes morgensang og dyrenes fællesskaber.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...