Pusterummet vil åbne 6. januar, og vil til at starte med blive bemandet med frivillige voksne, og tilbuddet vil være åbent mandage – torsdage i tidsrummet kl. 14.00-16.00 på skoledage.

LØGSTØR: ”Pusterummet”, som tilbuddet fra Lanternen er døbt, er ikke et kontrolleret pasningstilbud.

Det betyder, at barnet kan komme og gå, som det passer eleven og elevens forældre.

Kultur- og Idrætscenter Lanternens unikke kobling til Løgstør Skole skaber nærhed og synergi, og dermed de bedste forudsætninger for at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til aktivitet og udvikling.

I maj og juni måned vil de kommende 4. klasser blive inviteret på besøg i Pusterummet for at se og høre mere om, hvad der venter dem efter sommerferien. Claus Jensen, som er en af initiativtagerne til dette nye tilbud fortæller:

- Vi håber på at kunne skabe et tilbud, hvor en del aktiviteter er præget af medlemmernes egen selvforvaltning. Pusterummet bestræber sig på indflydelse fra medlemmerne ved at kunne præsentere populære aktiviteter og emner, som udfordrer medlemmerne, således at aktiviteterne er en vekselvirkning mellem børnenes egne aktiviteter og vokseninspirerede.

- Vi har søgt midler hjem til opstart af tilbuddet. Vi har desuden et mål om at kunne tilbyde et lettere hyggeligt mellemmåltid for de fremmødte unge mennesker. Derudover skal de donerede midler bruges til at tilbyde aktiviteter som eksempelvis brætspil, bordtennis og boldspil, lyder det fra centerleder for Kultur- og Idrætscenter Lanternen Dorte Svenningsen.

Pusterummet vil åbne 6. januar, og vil til at starte med blive bemandet med frivillige voksne, og tilbuddet vil være åbent mandage – torsdage i tidsrummet kl. 14.00-16.00 på skoledage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...