Brødrene Casper og Kristoffer nåede - næsten - at komme i mål med nyindretningen til åbningen

Torsdag 1. oktober åbnede Købmandens Handelscenter i Løgstør i en helt ny udgave med brødrene Casper og Kristoffer Mortensen som nye ejere.

Mange af de gamle reoler og det gamle varelager er væk og nye ting kommet til.

De to brødre indrømmer, at de endnu ikke er nået helt i mål med at blive færdige, men det er tydeligvis en anden type butik end tidligere.

Bl.a. kan man købe brugt elektronik - telefoner, pc’er og tablets, som sælges med almindelig ny-garanti.

Mange kunder var på besøg for at se på de nye faciliteter.

Til at hjælpe sig i butikken, har Casper og Kristoffer Mortensen ansat en ny elev, Timmi Bay Hamborg Nielsen.

Vesthimmerlands Folkeblad har tidligere bragt et forkert navn, og det undskylder redaktionen naturligvis.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...