Er åbnet på Mosbækvej ved Aars

AARS: "Den hvide hest" er ikke bare et værtshus i en kendt og elsket operette. Det er også en ny antik og vintage butik, beliggende lidt udenfor Aars.

Butikken på Mosbækvej drives til daglig af Mia og Mikkel Borup og holder åbent torsdag og fredag 13-17 samt lørdage 10-14.

- Ideen med butikken er at fremme og opfordre til genbrug i indretningen af vores boliger, samt at fremhæve og hylde det fantastiske flotte design og den gode kvalitet af dansk møbelsnedkeri og kunsthåndværk. Ønsket er at bidrage til den gode spirende ånd, hvor vi tænker hensynet til miljøet ind i alle aspekter af vores hverdag, lyder det fra de to butiksindehavere.

I "Den hvide hest" findes et stort udvalg af møbler, keramik, porcelæn og glas, men primært dansk design og kunsthåndværk fra 50’erne og 60’erne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...