Fremover er det muligt at stå på sup-boards i Limfjorden

LØGSTØR: Torsdag aften havde Løgstør Roklub indbudt klubbens medlemmer til at prøve eller se klubbens nyeste investering, nemlig sup-boards.

Klubben har haft Birgitte Lindhard og Niels Voldbæk på kursus, så de to var klar til at undervise de interesserede, der var mødt op.

Formanden for Løgstør Roklub, Annette Leffers, bød velkommen, og efter en kort introduktion blev Sup-boards båret over til stranden, hvor vandstanden er lav, og her var der så mulighed for at prøve.

Det var der mange, der benyttede sig af, og vejret artede sig da også og var perfekt og som bestilt til lejligheden. Efter introduktion og prøvetime var der varm suppe i roklubbens lokaler.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...