Karin Lassen bor, når hun ikke er på job, i Aars sammen med sin mand og familiens børn på fem og ni år.

VESTHIMMERLAND: Da 3F Midtfjord med hjælp fra andre nordjyske 3F-ere forleden gennemførte kampagnen ”Organiseret byggeri” i Vesthimmerland, fik afdelingens nye medarbejder, Karin Lassen, Aars, lidt af en ilddåb.

Karin Lassen kommer oprindelig fra Læsø og er 31 år. Hun er udlært handelsassistent og har arbejdet hos Outline Vinduesfabrik i Farsø, før hun tiltrådte som kontorassistent-elev hos 3F Midtfjord.

- Jeg var med på byggepladser i Fjerritslev og Aars, hvor vi - pånær et enkelt sted – blev taget godt imod og fik en fornuftig dialog om vinterforanstaltninger, korrekt belysning på arbejdspladsen, lønforhold og akkord, fortæller Karin Lassen.

- Det var rigtig spændende at være med på arbejdspladserne.

Karin Lassen bor, når hun ikke er på job, i Aars sammen med sin mand og familiens børn på fem og ni år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...