Nisserne har igen i år indtaget Vesthimmerlands Museum i Aars.

AARS: Nisserne har igen i år indtaget Vesthimmerlands Museum i Aars.

Siden 2008 har flere end 15.000 børn jagtet nisser i museets hjørner og afkroge, og i år vokser tallet med yderligere 1100 børn fra kommunens børnehaver og skoler.

Nissejagten er en museumsoplevelse for de yngste, hvor julens traditioner, museets udstillingsgenstande og aktiviteter i udstillingen forbindes med Vesthimmerlands Museums særlige rum og udstillingsgenstande.

Målet er at finde ud af, hvor mange nisser, der er på museet, ud fra devisen om, at hvor der er en nissehue, så må der jo være en nisse, der passer til.

De yngste gæster i alderen tre til seks år oplever på den måde, at museet også er et sted med spændende oplevelser for dem.

For skoleeleverne fra 1. til 3. klasse er der fokus på bogstavjagten, på samarbejde og på at søge viden på egen hånd.

Børn og barnlige sjæle kan i øvrigt selv på egen hånd gå på jagt blandt museets genstande i museets åbningstid frem til 29. december.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...