Anders Lynnerup springer ud som selvstændig med virksomheden EventNature

LØGSTØR: De fleste kender ham så godt, Andreas Lynnerup, som indtil i sommer var ansat på Limfjordsmuseet i Løgstør, hvor han lavede rigtigt mange events for både børn og voksne.

Nogle vil sikkert også huske ham som Ludvig, når han var iklædt sit krabbekostume.

Nu har Andreas fået uddannelsesbevis på at være naturvejleder, og det er som sådan, at han har startet firmaet EventNature.

Det nye firma henvender sig til alle firmaer, der vil lave events, firmaudflugt eller kursus. Andreas arrangerer alle former for events, som kan være med et bredt indhold, men som altid sætter fokus på oplevelser.

Firmaet EventNature har han alene, men han har mange samarbejdspartnere, så grænserne for, hvad han kan tilbyde, er stort set ikke eksisterende. Endvidere vil han tilbyde sig som naturvejleder i skoler, børnehaver m.v.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...