Borgmester Per Bach Laursen var kommet i ungdommeligt selskab i Gedsted forleden til åbningen af Naturens Uge. Privatfoto

Børne og voksne fra private pasninger i Vesthimmerland mødtes

GEDSTED: Hos naturdagplejerne i det vesthimmerlandske nøjes de ikke bare med at holde en enkelt "Naturens Dag". De fejrer naturen i en hel uge.

Mandag var der officiel start på ugens aktiviteter i Troldeskoven/Getamaskoven i Gedsted.

Mange børn og voksne fra private pasninger i Vesthimmerland fyldte godt op i skoven, hvor der var opstillet mange naturaktiviteter.

Der var besøg af borgmester Per Bach Laursen, naturvejleder Karin Winther og Anette Ervolder, og efterfølgende var der mulighed for at benytte skoven med de opsatte aktiviteter.

- For os som arrangører var det glædeligt, at så mange gjorde brug af muligheden for at komme ud i naturen og benytte sig af aktiviteterne.

- Tak til alle fremmødte. I gav jeres børn en god dag, lyder det anerkendende fra de to private naturdagplejere, Anette Andersen, Farsø, og Kirsten Michelsen, Gedsted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...