TRETRINS-RAKET: Digteren Søren Ulrik Thomsen indgå i tre arrangementer

LØGSTØR: Onsdag aften var Løgstør Sognehus ramme om en sangaften.

Den udgjorde første del af en tretrins raket, med forfatteren Søren Ulrik Thomsen i focus.

Søndag eftermiddag var der så musikgudstjeneste i Løgstør Kirke, hvor sognepræst Pernille Vigsø Bagge stod for gudstjenesten.

Hendes læsninger handlede om lyset og indgik i salmer, som passer til kyndelmisse.

Mellem læsningerne sang et ad hoc-kor under ledelse af organist Asbjørn Høgholm værker af Niels la Cour, Johan Sebastian Bach, Hugo Distler og Asbjørn Høgholm.

Forfatteren og digteren Søren Ulrik Thomsen havde skrevet teksten til et af værkerne.

Søren Ulrik Thomsen

Netop Søren Ulrik Thomsen udgjorde den røde tråd i både sangaften og gudstjeneste.

Og efter gudstjenesten blev der budt på kaffebord, hvorunder forfatteren læste op fra sine egne digte og fortalte om sit forfatterskab.

Det foregik i et fyldt sognehus.

Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen ”Cityslang” og har senere modtaget flere priser for sit forfatterskab.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...