FJERNSTYRET: Alle stande for længst udsolgt i Messecenter Vesthimmerland

AARS: Der er udsolgt af stande, endda venteliste og masser af nyheder til publikum at nyde på Model Hobby Messe i Aars, som foregår i Messecenter Vesthimmerland i weekenden 8. og 9. februar.

Eksempelvis besøger ”Crawlers” messen med sine terrængående køretøjer.

De testes ”på en fed og kuperet bane”, hvor publikum får mulighed for selv at styre køretøjerne igennem banen.

I år er det især de fjernstyrede modeller (RC), der vokser sig mangfoldige på messen.

- De fjernstyrede modeller har altid været et stort trækplaster for os, siger Sonny Nielsen fra arrangørside.

Han kommer fra firmaet www.modeltraktor.dk.

Terrængående køretøjer

- I år har vi Nysum Black Track RC, Aalborg RC og et hold fra Herning kanten med ”Crawlers”, som er terrængående køretøjer.

- Og vi har fået nogle rigtig fede nyheder med på det felt. Tilmed har Crawler gutterne lovet, at publikum kan få lov at prøve den medbragte forhindringsbane, stiller Sonny Nielsen i udsigt.

- Nysum Black Track både viser biler frem, og har en arbejdende stand, og det er muligt at købe en bil med hjem.

Og så skal detogså lige nævnes, at vi har fået fjernstyrede fly med på udstillingen igen, uddyber Sonny Nielsen.

Messen byder også på mange gamle kendinge.

Arrangørerne forventer op mod 4000 besøgende - herunder mange børnefamilier - på denne ottende udgave af Model Hobby Messe.

På den typiske modelhobbymesse udgør tog mellem 90 og 95 procent af de udstillede produkter.

- Hos os stiller det sig lidt anderledes.

- Vi forsøger at ramme så bredt som muligt indenfor modelhobby, og det er uden tvivl vores største styrke, og en væsentlig del af vores messe indtages af landbrugsmodeller og landskabsudstillinger, anfører Sonny L. Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...