Der var genvalg til alle poster i bestyrelsen

LØGSTØR: Løgstør Kulturråd har afholdt årsmøde på Løgstør Bibliotek.

Formanden Tut Sønderstrup aflagde beretning for året, som er gået. Formanden nævnte i sin beretning, at Løgstør Kulturråd i det forløbne år har støttet den nye biograf med tilskud til teleslynge, en underskudsgaranti til Løgstør Lokalarkiv i forbindelse med foredrag om Johan Skjoldborg. Og så var der muslingefestivalen, hvor det var formanden for muslingefestivalen Holger Pedersen, som modtog prisen for sit store engagement.

Han modtog en musling udført af Harald Welling og dekoreret af Birthe Kærsgaard samt en check fra Spar Nord på kr. 3000. Endvidere gjorde formanden opmærksom på, at der var mulighed for at søge Løgstør Kulturråd om tilskud. Kasserer Søren Christensen oplæste herefter regnskabet, og både beretning og regnskab blev godkendt. Der var genvalg til alle poster uden modkandidat.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...