”Vennerne” giver tilskud til flere mål til klubben

LØGSTØR: Løgstør Håndboldklub har siden sommerferien oplevet en flot tilgang af yngre spillere, som alle spiller på mini-mål. Det har bevirket, at klubben har manglet mål til træningerne for alle de yngste hold.

Heldigvis har Løgstør HK´s Venner været klar til at hjælpe med tilskud, så der kunne indkøbes flere mål, så klubben fortsat kan udfordre og udvikle deres spillere. Formanden for Løgstør HK, Christian Sørensen, fortæller:

- Det er dejligt at se, at Løgstør HK´s Venner her kan komme med konkret hjælp, når vi mangler den. Det var nøjagtigt det, som var tanken bare Løgstør HK´s Venner, da vi for to år siden søsatte ”vennerne”.

Medlemmerne af foreningen er typisk forældre, bedsteforældre og tidligere spillere i Løgstør HK.

- Og vi vil gerne takke alle dem, som er venner med os, siger Christian Sørensen.

Løgstør HK´s Venner har til formål at støtte og fremme aktiviteter i Løgstør Håndboldklub. Det er en afdeling under selve klubben, som har eksisteret i to år.

For kun 100,- om året kan alle, der har interesse i at støtte Løgstør HK, være med til at fremme klubbens aktiviteter.

Der findes pt. godt 150 venner i afdelingen. Denne donation til nye mål er den første udbetaling, som Løgstør HK´s Venner giver.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...