FILM: Også andre spændende film på det hvide lærred i Løgstør

LØGSTØR: Angiveligt lukker og slukker Casper Christensen og Franks Hvam deres biograffilm trilogi med Klovn The Final - som oprindeligt tænkt.

Vi får se.

Foreløbig må du nøjes med treeren - i Løgstør Bio.

Det er fortællingen om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab.

Sidste klovnetur

De tre temaer har fået hver sin Klovn film.

I etteren handlede det om Franks kamp for at blive far - og i Klovn Forever om venskabet med Casper.

Finalefilmen handler om kærligheden i en sidste tåkrummende pinagtig og vanvittig klovnerejse på det store lærred.

Hvor den tredje film helt konkret bærer Casper og Frank hen, forbliver en hemmelighed lidt endnu.

Handlingen tager sit afsæt i, at Frank runder de 50 og får mulighed for at kigge på sit eget liv udefra. …

Alt er på spil.

Med 2. Verdenskrig som bagtæppe følger vi den unge, ensomme Hitlerjugend-dreng Jojo.

Han verdenssyn vendes på hovedet, da han opdager at hans mor skjuler en ung, jødisk pige på loftet.

Kun med hjælp fra sin idiotiske fantasiven, Adolf Hitler, må Jojo konfrontere sin egen blinde nationalisme.

Satirisk komedie

Jojo Rabbit er en yderst charmerende, satirisk komedie.

Med humor som våben udstiller Jo Jo Rabbit hadet og fanatismens absurditet.

Samtidigt hylder filmen tolerance og kærlighed på tværs af alder, religion, race og køn.

Filmen vandt publikumsprisen ved Toronto International Film Festival 2019.

Filmen har premiere i Kinorevuen mandag den 3. februar.

De Urørlige

Makkerparret har selv skrevet manus, mens Mikkel Nørgaard i lighed med de to første film har instrueret.

Skaberne af kæmpesuccesen De Urørlige, Eric Toledano og Olivier Nakache, er tilbage med en humoristisk og rørende film om to hverdagshelte, der vil skabe bedre rammer for en gruppe unge, der falder uden for normen.

Vincent Cassel og Reda Kateb spiller hovedrollerne i De Særlige - den sande historie om Stephane Benhamou og Daoud Tatou.

På trods af pres fra flere sider sætter de sig for at samle de mennesker op, som samfundet ikke ved, hvordan man skal håndtere eller placere.

Det bliver et enestående partnerskab og ikke mindst venskab, der bryder med traditioner og vanetænkning og bringer smilet tilbage hos nogle helt særlige mennesker.

1917

Mesterinstruktøren Sam Mendes står bag Første Verdenskrigs-dramaet 1917.

En film, der af internationale medier kaldes den hidtil bedste krigsfilm siden Steven Spielbergs Saving Private Ryan.

Da Første Verdenskrig er på sit højeste, kastes de to unge britiske soldater, Scofield og Blake ud i en tilsyneladende umulig mission.

I et kapløb mod tiden må de krydse fjendtligt territorie for at levere en bestemt besked.

Den vil forhindre et altødelæggende angreb på hundredvis af britiske soldater - heriblandt Blakes egen bror.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...