To kvinder kom fredag aften op at toppes på Aalborgvej i Hornum

HORNUM: To kvinder kom fredag aften ved 22.30-tiden op at toppes på Aalborgvej i Hornum ikke langt fra Hornum Kro.

En 30-årig kvinde er mistænkt for at bide, krasse og sparke en 31-årig kvinde i en bil.

- Vi har kun talt med anmelder indtil videre, som fortæller, at der har været en firmajulefrokost på Hornum Kro. Man kan have en formodning om, at de to kvinder kender hinanden og har været på vej hjem fra festen i en bil, da episoden sker, fortæller politiassistent Hans Henrik Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...