KULTURAKTIV: Arrangementerne i juni tikker så småt ind

VESTHIMMERLAND: Endnu en sommer med fuld fart på kulturarven tegner sig i den fjerne horisont.

Hos Susanne Appel og Sonja Marcussen befinder tankerne sig nemlig hos den Kulturarvsmåned, der venter i juni.

I Vesthimmerland holdes Kultur holdes for sjette gang, og de to kvinder har i tæt samspil med Kulturarvstjenesten Vesthimmerland, der har til huse på Vesthimmerlands Museum, påtaget sig det store arbejde at koordinere de mange spændende arrangementer.

Både for mange af kommunens egne indbyggere og for besøgende udefra udgør Kulturarvsmåneden i Vesthimmerland en begivenhed, der bliver set frem til og vinget af i kalenderen.

Alt i spil

I løbet af den aktuelle måned foldes en bred vifte af områdets spændende kulturarv ud i form af byvandringer, rundvisninger, filmforevisninger, foredrag og meget andet.

Alt sammen båret af områdets mange aktive frivillige, foreninger og institutioner.

Planlægningen er godt i gang, og fra Sonja Marcussens og Susanne Appels side lyder der en stor opfordring til at deltage, således at programmet bliver så alsidigt og geografisk spredt som muligt.

Alleforslag velkomne

- Vi håber på, at både institutioner, foreninger og alle de mange ildsjæle, der findes i Vesthimmerland, vil bakke op og tage kontakt til os, hvis de har lyst til at være en del af Danmarks eneste kulturarvsmåned. opfordrer Sonja Marcussen.

Der er allerede sendt invitationer ud til mange af kommunens foreninger, men enhver er meget velkomne til at deltage og byde ind.

Fra de to kvinders side lyder en stor opfordring til at dele invitationen vidt og bredt.

- Så længe, det handler om egnens kulturarv,er intet arrangement for stort eller småt”, understreger Susanne Appel.

Igen i år er forventningen at kunne udgive et fysisk programhæfte i begyndelsen af maj tillige med digital markedsføring af Kulturarvsmåneden, der nu efterhånden er blevet en fast og festlig tradition i det vesthimmerlandske.

Du kan kontakte Susanne Appel og Sonja Marcussen på e-mail: forening@vmus.dk eller telefon 29 67 63 24 for nærmere information eller bidrag til Kulturarvsmåneden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...