Løgstør Kirke præsenterer ”Musik og syng” på Youtube

LØGSTØR: Coronavirus laver stort set om på alle de ting, vi alle var så vant til at være en natulig del af vores hverdag.

Herunder kan da også nævnes, de mange ting, som hver uge var arrangeret af ”de 12 kirker”.

Foredrag, syng sammen, korøvning, gudstjenester og meget andet var pludselig taget af plakaten, og kirken og sognehusene var lukkede. Men selv om kirkerne er lukket for menigheden, foregår der stadig en masse, bare uden publikum.

Forleden var Løgstør Kirkes to præster, Pernille Vigsø Bagge og Lars Lyngberg-Larsen, organisterne Inger Lund Gregersen og Asbjørn Høgholm samt kirketjener Nina Skak Jensen samlet i Løgstør Sognehus for at lave ”Musik og syng” med sange fra Højskolesangbogen.

Det hele startede naturligvis med kaffebord og en snak om løst og fast og om, hvor svært det er for alle at forholde sig til den frygtelige sygdom, der raserer og agere herefter.

Herefter blev optaget afsnit til alle ikke helligdage i maj, som er lagt på Youtube, så alle har mulighed at synge med. Sammen og hver for sig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...