På mandag er der skiftedag hos Fru Jakobsen

LØGSTØR: Mandag den 7. januar 2019 er der skiftedag hos Fru Jakobsen på hovedgaden i Løgstør, når Kit Kronborg indtræder som ny ejer.

Kit har gennem julemåneden været at finde i butikken og melder klar til, at tage over.

I forbindelse med overtagelsen bliver der en række gode tilbud, og 11. januar holder Kit reception i butikken, hvor hun byder på lidt godt til ganen.

Malene Jakobsen, som ejer Tinget i Løgstør sammen med Allan Sørensen, glæder sig til alene at kunne hellige sig den opgave i fremtiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...