Løgstør Bio er klar med to nye film

LØGSTØR: I denne uge præsenterer Løgstør Bio to nye film, en for voksne publikum og en for de mindste.

Lad os starte med voksen-filmen, som er John Wick 3 med Keanu Reeves i hovedrollen.

Filmen er det tredje kapitel i filmserien om den pensionerede lejemorder John Wick.

Lejemorderen er på flugt efter at have myrdet et medlem af den internationale lejemorder-orden, og han har nu et prismærke på 14 mio. dollars på sit hoved. John Wick bliver derfor jagtet af nådesløse dræbere fra nær og fjern.

Instruktøren fra de første to actionfilm John Wick og John Wick: Chapter Two er tilbage med Keanu Reeves i spidsen som den iskolde dræber.

Den anden film, den for børn, er Ugly Dolls.

Hvad sker der med de dukker, der ikke er perfekte? De ender i Grimsted - en anderledes by, hvor man hylder det underlige og mærkværdige, og hvor skønhed er mere, end hvad øjet ser.

Den frisindede Moxy og hendes venner bruger tiden på at fejre deres særlighed, men nysgerrigheden over, hvor de kommer fra, vokser i Moxy.

Derfor tager vennerne på en rejse mod Den Store Verden, og på vejen støder de på Instituttet for perfektion, hvor smukke dukker venter på at blive fundet af deres menneskelige match.

Her bliver Moxy og hendes venner konfronteret med, hvad det betyder at være anderledes, må kæmpe med behovet for at føle sig elsket og i sidste ende lære, at det vigtigste er at være tro mod sig selv.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...