FOREDRAG: Niels Krause-Kjær sætter som gæst hos Folkeuniversitet spot på troværdighedens politik - 27. februar i Løgstørs gamle byrådssal

LØGSTØR: Kan man overhovedet stole på en politiker?

Det spørgsmål er der utvivlsomt mange, der har stillet sig selv gennem årene.

Torsdag 27. februar giver journalist og forfatter Niels Krause-Kjær sit bud på et svar, når han i regi af Folkeuniversitetet Vesthimmerland holder foredrag i Løgstørs gamle byrådssal.

Niels Krause-Kjær har selv en fortid som pressechef i Det Konservative Folkeparti.

Men er ellers nok mest kendt som Deadline-vært på DR2 og som romanforfatter.

Seneste har Krause-Kjær forfattet den politiske thriller ”Mørkeland”.

Det anbefales at tilmelde sig foredraget på forhånd, da der sandsynligvis bliver rift om pladserne, tilråder arrangørerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...