Hanne Møller og Mette Jakobsen sagde goddag til kunderne ved et større arrangement

LØGSTØR: Fredag sidst på eftermiddagen var der åben bank i Jutlander Bank i Løgstør, hvor der var placeret en pølsevogn udenfor, hvor man kunne forsyne sig med hotdog, øl og sodavand.

Årsagen var den, at banken kunne præsentere to nye medarbejdere, nemlig Hanne Møller og Mette Jakobsen.

De to skal indgå i bankens dagligdag, hvor Hanne Møller skal være privatkunderådgiver og Mette Jakobsen, erhvervsrådgiver. Herefter er der en stab på 13 medarbejdere i Jutlander Bank i Løgstør.

Mange af bankens kunder kiggede forbi for at hilse på de nye ansigter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...