Modtog forleden Melvin Jones Fellowship

LØGSTØR: Grundlæggeren af den humanitære og velgørende organisation Lions hed Melvin Jones, som organisationens store hædersbevisning selvfølgelig er opkaldt efter.

Forleden blev denne Melvin Jones Fellowship overrakt til en overrasket Jens Lauritzen. Det skete ved klubbens julefrokost på Pavillon Christiansminde.

Jens Lauritzen har været medlem af Lions Club Løgstør i 24 år, og han har altid ydet en stor indsats for klubben, hvor han deltager i stort alle klubbens mange aktiviteter.

- Du nøjes ikke med at arbejde i dit eget udvalg, men giver også en hånd med i alle de andre. Du ved alt om, hvad der foregår i klubben, og du har også været præsident, så prisen er velfortjent, sagde nuværende præsident Jacob Dalgaard, som overrakte Melvin Jones-plaketten og tilhørende nål.

Jens Lauritzen er formand for klubbens udvalg for det populære Kanal Gourmet & Kultur Rally, som afholdes hvert forår. Desuden har han alene indenfor det seneste år i klubregi taget initiativ til skovrejsning, og var han også en af værterne for Københavns Drengekor.

Lions Club Løgstør uddelte i sidste klubår over 180.000 kroner til gode formål såvel lokalt, nationalt og internationalt. Pengene har de 38 frivillige medlemmer indtjent gennem klubbens mange aktiviteter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...