FOREDRAG: Eg Andersen, søn af grundlægger Ege Andersen, fortalte

LØGSTØR: Torsdag aften havde Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn besøg af Eg Andersen, søn af stifteren af Løgstør Rør, Ege Andersen.

Det foregik i pavillionen Christians Minde.

Under overskriften ”Knægt af Løgstør (Rør) fortalte Eg om sin opvækst i Løgstør og om sine relationer til virksomheden Løgstør Rør, som hans far grundlagde i 1960.

Eg arbejdede i flere perioder på Løgstør Rør og fik senere en uddannelse i lagerstyring og transport og arbejde i en periode i Tyskland.

Senere vendte han igen tilbage til Logstor, hvor han arbejde med præisolerede rør.

For en halv snes år siden etablerede han sit eget firma, som leverer projekter i Europa i lande med flere solskinstimer.

Grøn energi

Firmaet har for tiden projekter i Afrika, hvor han medvirker under FN med energitransport i væskeform.

Delene bliver normalt produceret af Logstor.

Rørsystemerne forbinder fx solpanelsystemer eller koldvandsystemer.

Der vil fremover være stigende interesse for netop denne gren af energispektret for at kunne gå fuldt ind for ”grøn” energi

Efter foredraget var der kaffe og flot tag selv bord med pålæg og andet godt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...