Friplejehjemmet besøgte Per Bach Laursens gård

OVERLADE: Friplejehjemmet Hesselvang var forleden på besøg hos borgmester Per Bach Laursens gård, Lundgården, ved Overlade.

Årsagen var, at en af hjemmets beboer, Frode Kjær, som har stor interesse i lokalhistorie, ønskede sig et gensyn med gården, hvor hans bror og svigerinde havde arbejdet på i deres helt unge dage, og ikke mindst se den store udvikling, der var sket siden da.

Ved ankomst stod Per Bach Laursen på trappen. Klar til at byde gæsterne velkommen og vise rundt på gården, hvor man besøgte staldene og maskinhuset, inden besøget sluttede af i spisestuen med hjemmebagt kage og kaffe. Per Bach Laursen fortalte her kort om gårdens historie, hvor han har tredje generation.

Efter en hyggelig eftermiddag og et fælles billede på trappen listede bussen igen mod Hvalpsund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...