Eleverne fra Vestrup Skole blev klogere på vikingerne

VESTRUP: Hvorfor rejse til den anden ende af landet, når man lige så godt kan tage til Hobro?

Nogenlunde sådan må overvejelserne have været, da hele Vestrup Skole for nylig drog afsted på udflugt med overnatning på Danhostel Hobro.

På førstedagen nåede eleverne bl. a. at besøge Julemærkehjemmets legeplads og gå tur langs fjorden i dejligt solskinsvejr.

Dagen efter var der arrangeret besøg på Vikingecenter Fyrkat, efter at eleverne på forhånd hjemme i Vestrup havde arbejdet med et tema om vikinger.

Der blev lyttet med udslåede ører og store øjne til fortællingen på Fyrkat om vikingernes dagligdag og bagt brød på ægte vikinge-manér, og alt i alt var det en dejlig skoleudflugt til det østhimmerlandske, forlyder dét fra Vestrup.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...