Gedsted Børnehus holdt Halloween-fest med heksebesøg

GEDSTED: Heksen Esmarelda er i virkeligheden ganske flink og rar. Det kan de tale med om i Gedsted Børnehus, hvor cirka 80 børn og forældre forleden var samlet til Halloween-fest med hygge, bål, vafler og flotte Halloweenkager mv.

Forældrerådet stod i spidsen for arrangementet og stod også for at sminke alle børn til flotte græskar, zombier og hvad fantasien ellers kunne række til, mens heksen Esmarelda underholdt med tryllerier, historier og ild.

Fra børnehuset gik alle børn og voksne i samlet folk ned til Plejehjemmet Søndervang, hvor de sang Halloween-sange for de ældre.

Der var slikposer til alle børn, og i den lokale brugs stod bestyrelsen klar til at tage imod med saftevand og flotte kostumer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...